Kort (geografi) - Brașov (Municipiul Braşov)

Brașov (Brașov, Kronstadt, Brassó) er en by i Brașov distrikt, Transylvanien, Rumænien. Byen ligger ved foden af Karpaterne, og har indbyggere. En overgang efter 2. verdenskrig var byen kaldt Orașul Stalin.

Byen har et universitet (Universitatea "Transilvania" Brașov) og en stor kirke: Den sorte kirke. Den gamle del af byen er delvist bevaret og dele af bymuren kan ses. Brașov uden for den gamle bydel domineres dog af betonhøjhuse fra kommunismens tid. Den gamle bydel ligger op til bjerget Tampa, hvor der er udsigt over en stor del af Brașov.

Brașov ligger ved indgangen til Prahova dalen. I omegnen ligger landsbyen Bran med Branslottet der angives som Draculas slot. Skiområdet Poiana Brasov ligger ganske tæt ved byen. Noget længere væk ligger byen Sighisoare, hvis gamle bydel er bevaret endnu bedre end Brașov's.

Byen er en gammel tysk by, Kronstadt, hvor rumænere havde begrænset adgang. I 1850 var omkring 40% etniske tyskere og 40% etniske rumænere af Brasov kommunes 21.782 indbyggere, mens omkring 15% var ungarer.

Under Anden Verdenskrig var der i begyndelsen af september 1940 demonstrationer i Brașov mod Aksemagterne, Tyskland og Italien. Naziflag blev revet ned i protest og folk brød ind i det tyske konsulat i byen og rev billeder af Adolf Hitler ned. Senere i krigen blev Brasov bombet den 16. april 1944 af amerikanske bombefly for at blokere tyske forsyninger til fronten, den røde hær var blot omkring 150 kilometer væk. Den røde hær nåede Brasov i begyndelsen af september 1944. Pro-allierede rumænske tropper hjalp med befrielsen. I februar 1945 var der som i andre rumænske byer voldelige oprør i Brasov mod Nicolae Radescus styre.

I slutningen af 1980'erne var der lange køer for fødevarer i Rumænien, rationering på brød og energikrise hvor rumtemperaturen blev sænket. Som følge af dette var der to år før revolutionen en tusindtallig stor demonstration i Brasov den 15. november 1987. Adskillige tusinder arbejdere fra Steagul Roșu marcherede fra fabrikken efter natholdsskiftet og gik klokken ni om morgenen mod partihovedkvarteret. På vejen stødte arbejdere fra traktorfabrikken og andre byboer til. Med tilråbene "ned med diktaturet" og "vi vil have brød" lykkedes det dem at trænge ind i hovedkvarteret hvor de plyndrede bygningen. Flere blev arresteret og 62 af demonstraterne overført til job i andre egne af landet. Den 2. marts 1989 satte elektrikeren og amatørkunstneren Liviu Corneliu Babeş ild til sig selv i Poiana Brasov i protest over det kommunistiske regime. Selvmordet blev omtalt på Radio Free Europe. Babeş blev senere i 2007 erklæret for national helt og en gade i Brasov er opkaldt efter ham. Under revolutionen i december 1989 var der som andre steder i Rumænien også skudepisoder i Brasov med dræbte til følge. Særligt omkring Modarom-bygningen i centrum ved indgangen til nuværende gågade var der skyderier. På Modarom-bygningen ses endnu mærker fra skudene. Efter revolutionen i 1989 faldt antallet af etniske tyskere til omkring 1%.

I 1999 gjorde fabriksarbejdere oprør i forbindelse med massefyringer på traktorfabrikken.